Kunsthistorisk overbik

Før 1600-tallet

Kunstner(e): Giotto

Note: Landskabet bruges blot som baggrund og dybde i billedet.

Er med til at give en fornemmelse af at vi er på jorden.

Ikke altid realistisk.

Barok

(1600-tallet)

Kunstner(e): Goyen

Note: Landskabet bliver til selve motivet.

Borgeskabet kommer mere på Baneen i for am bestilling af malerier.

Landskabet vil kunne findes i virkeligheden.

Romantikken

Periode: 1800- tallet

1800-1870

Overlapper Realismen.

Kunstner(e): Casper Friedrich og William Turner.

Note: Romantiske landskabsmalere udtrykker en vis reflekterende, følsomme og gudfrygtige tankegang.

De skitser ofte kontraster og modsætninger.

Realismen

Periode: 1840-1870

Overlappes af romantikken.

Kunstner(e): Courbet.

Note: Landskabsmotiverne kan findes i virkeligheden.

Impressionismen

Periode: 1870-1890

Kunstner(e): Monet

Note: Deres værker skildrer de subjektive indtryk, de har haft af landskabet på et givent sted og på et givent tidspunkt af dagen. Da lysforholdene relativt hurtigt ændres i forhold til klokkeslæt og årstider, udarbejdede Monet ofte flere værker med det samme motiv.

De maler deres værker ude i naturen hvor motivet kan findes.

Postimpressionismen 

Periode: 1900- tallet

1880-1905

Kunstner(e): Cezanne.

Note: Tendensen gik i retning af billedet som en selvstændig konstruktion, en fremstilling af farve og form hvis mål var æstetisk nydelse og på opgivelsen af kunstneres subjektive følelser.

Cezanne lagde grund for kubismen. Man opdelte landskabet gennem farveflader og komposition. Cezanne arbejdsform var præget af en systematik. Cezanne nedtoner bevidst detaljer til fordel for farvernes sammenspil, og dybden i landskabet til fordel for fladen ved moderat brug af farveperspktivet. Modtagelsen og betydningen af Cezannes værker var i samtiden stor, og abstraktionen fra virkeligheden kom til at præge kunstnere som George Braque og Pablo Picasso.

- Cecilie Lund

Analyse af "menneskeridt" 

Billedformalier: 

• Billedet hedder "Menneskeridt". Det er malet i 1959 af Svend Wiig Hansen. Billede er 14,2 m x 19,8 m. Det er malet i ekspressionistisk stil. Det er en stilart, som ofte udtrykker malerens følelser, oplevelser og sindstilstande. 

Formanalyse:

• Den røde farve er meget kvalitativ og springer hurtigt i øjnene. 
• Den blå farve er mere kølig og kvantitativ.
• Kold/varm kontrast - den kolde blå farve og den varme røde farve. 
• Lys/mørk kontrast - det øde landskab er mørkt og dystert, men "menneskerne" er lysere. 

Betydningsanalyse:

• Mennskerne er undertrykt både fysisk og psykisk. De bliver trådt på og lagt i lænker. De er umenneskeliggjorte og omsat til transportmidler, men gennem deres oprør ved deres forsøg på at rejse sig op, vride arme og ben udtrykker de utilfredshed over deres situation, som fører til kamp mod dét, der holder dem nede.
• Forskellen mellem de tre mennesker - fra statisk til dynamisk
• Den første røde mand står stille og har en lodret linje ned gennem rygsøjlen. Han fremstår som om han bare har styr på hans "transportmiddel". "Transportmidlet" gør heller ikke modstand eller forsøger på at bryde ud. 
• Den anden røde mand er mere dynamisk, der er en diagonal linje ned gennem hans rygsøjle. Hans "transportmiddel" er også på vej op, den forsøger at rejse sig og bryde ud. Den røde mand har også tabt den ene længe ud af hans hænder.
• Den sidste røde mand har fuldstændig mistet kontrollen over hans "transportmiddel". Han har også en diagonal linje gennem rygsøjlen. Hans "transportmiddel" er faldet helt ned. Han er også selv på vippen til at styrte. Han har både mistet lænkerne og kontrollen over hans "transportmiddel"
• Landskabet er som sagt helt øde. Der er intet hjælp at hente for "transportmidlerne".

Socialanalyse:

• Billedet er jo malet i efterkrigstiden også kaldet den koldekrigstid. 
• 1. tolkning
• Den røde farve på mændende kan tolkes som kommunismen, som det meget statstyrende.
• Den blå farve kan tolkes som liberalismen, frihed, men bliver styret af kommunismen. 
• 2. tolkning
• Eksistentialistisk tid, hvor folk søgte stor personlig frihed, men bliver styret af det røde lidenskabelige begær. 

- Cecilie Lund

Farvemoasaikker

Teori omkring farver:
Ved arbejde med farve brugte vi disse begreber:

Lys/mørk kontrast:

Det samlede lys/mørke-forhold i et billede er ofte afbalanceret til fordel for enten den lyse eller mørke del. Et billede kan være overvejende lyst med får mørke værdier til at præcisere det lyse, eller det kan være overvejende mørkt med få lyse værdier.

Varm/kold kontrast:

Farver kan opleves som værende kølige eller varme. I farvecirklen er de varme til højre side. Alle farver kan i den maleriske sammenhæng signalere det varme eller det kølige.

Skaber rum, varme farver trækker frem og kolde farver tilbage.

Komplementærfarver:

De modstående farver er komplementærfarver. De tre par er rød/grøn, gul/violet og blå/orange.

Kvalitetskontrast:

En farve i dens renhed, når den ikke er blandet op, så den stråler. Farven er mere i iøjnefaldende end resten.

Kvantitetskontrast:

Når en farve dominere mere end en anden. Altså fylder mere i billedet.

I det første billede her har vi primært brugt kvantitetskontrast. Her er det den blå farve der dominere billedet. Da den røde farve er en primær farve stråler den, derved ser den blå farve masse hurtigt større ud.
Der er også det vi kalder varm/kold kontrast og lys/mørk kontrast.

 

Ved dette billede brugte vi komplementærfarver i for af orange/gul mod de blålige farver. Der er også brugt en lys/varm kontraster.

Ved dette billede har vi vist en tre-klang i form af at gul, rød og blå er en del af de primære farver. Der er også en varm/kold kontrast og en lys/mørk kontrast.



Ved dette billede har vi primært vist en varm/kold kontrast, men der er også en lys/mørk kontrast i billedet.

- Cecilie Lund